Granhegnet
Velkommen til Granhegnets hjemmeside. Vi arbejder i øjeblikket på at opdatere hjemmesiden.
Mange oplysninger kan i mellemtiden findes i appen "Mig og min bolig", ellers kontakt da venligst egendomskontoret.
Generelt om Granhegnet
Granhegnet er et boligkvarter, der ligger i et nyere udbygget område ca. 1,3 km fra Greves bymidte og stationen.
Granhegnet har 8 ungdomsboliger og 72 almene boliger. Boligerne har 1 - 4 værelser og er mellem 32 - 97,2 m2.
Boliger i stueetagen har små private haver. Der er fri parkering på nordsiden af afdelingens område. Til boligerne er tilknyttet et fælleshus som kan lejes af beboerne. Det er muligt i de fleste boliger at have egen vaskemaskine og tøretumbler, og der er ligeledes tilknyttet et mindre vaskeri med to vaskemaskiner og to tørretumbler. Det er tilladt at have hund og kat i lejlighederne og man møder derfor ofte hundeluftere eller katte på sin vej.
Granhegnet har to legepladser. En legeplads til de mindste børn, hvor der blandt andet er en babygynge og en lille rutchebane. En legeplads til de lidt større børn med blandt andet et større klatrestativ, to almindelige gynger og en sansegynge.